Information - Om klimakrisen
Klimakrisen kræver akut handling – men også fremtidsdrømme og utopier. Behovet for klimahandling har aldrig været større. Netop
derfor, mener flere forskere og klimaaktivister, må vi turdetræde et skridt tilbage og forestille os, hvordan en radikal
anderledes fremtid kunne se ud
Skrevet af: William Sass. 1. juni 2025
Seks ud af ni såkaldte planetære grænser er overskredet, de ti varmeste år siden 1850 har alle fundet sted inden for det seneste årti, og klodens
arter forsvinder lige nu med en hastighed, der matcher de fem forudgående masseuddøener. Sagt lidt mere direkte: Klima- og
biodiversitetskrisen fremstår i dag mere mere akut end nogensinde. Men netop derfor – fordi mængden af problemer, vi
står over for, kan virke så uoverkommelig – kalder tiden på noget, der umiddelbart kan virkekontraintuitivt: fremtidsdrømme og utopisk
tænkning.
Ikke som middel til at flygte fra virkeligheden, men som redskab til at beskrive, hvordan en verden, der
respekterer planetens biofysiske grænser, rent faktisk kunne se ud – og til at skitsere vejen derhen.
Det mener Mathias Thaler, der er professor i politisk teori ved Edinburgh University og forfatter til bogen No Other Planet fra 2022. Et værk, hvori han gennemgår forskellige klimautopier fremført igennem tiden – også fra skønlitteraturens verden – og på den baggrund argumenterer for, at utopier
er et nødvendigt første skridt på vejen mod reel klimahandling.Til Information fortæller Mathias Thaler, at han altid har oplevet en skepsis mod fantasien, der som politisk redskab ofte opfattes som enten uproduktiv eller unødvendig. På samme måde, siger han, beskrives utopisk tænkning ofte som naiv,
virkelighedsfjern eller i værste fald totalitær. »Men i konteksten af klimakrisen bliver vi – uanset
om vi vil det eller ej – skubbet i retning af utopier. For problemerne er så alvorlige, at business as usual eller reformer i mindre skala ikke er
tilstrækkeligt,« siger Mathias Thaler.
»Herfra bliver spørgsmålet så, hvilke utopier vi har tænkt os at omfavne, og hvilke der er grund til at være kritiske over for,« fortsætter han.
I dette sidste afsnit af Information forklarer klimaet udforsker vi den rolle, utopier kan spille i at løse de økologiske kriser, der omgiver os. Samtidig ser vi
nærmere på en af flere konkrete fremtidsvisioner, der de seneste år er blevet fremlagt i en dansk kontekst.
Forstå klimautopier på under ét minut
• Ordet utopi stammer fra to græske ord: eutopos, der betyder et godt sted, og outopos, som betyder et ikkested.
• Ordet blev første gang introduceret af den britiske politiker og forfatter Thomas More i bogen Utopia fra 1516.
• Den indiske forfatter Amitav Ghosh beskrev i 2016 klimakrisen
som en forestillingskrise. Argumentet lød blandt andet, at vi ikke
har fantasi til at forestille os, hvor gennemgribendekonsekvenserne af klimaforandringer vil være, og at vi derfor
ikke reagerer tilstrækkeligt.
• Andre har også peget på en manglende evne til at forestille sig alternativer til måden, samfundet er indrettet på, som en af
årsagerne til klimakrisen. I 1994 skrev den amerikanske kulturkritiker Frederic Jameson for eksempel, at det synes lettere
at forestille sig et sammenbrud af »Jorden og naturen end sammenbruddet af den sene kapitalisme«.
• Flere forskere og klimabevægelser peger i dag på utopier eller utopisk tænkning som et redskab, der kan medvirke til at skabe
konkret handling – dels ved at bryde med vanetænkning og kritisere tingenes tilstand, dels ved at skitsere et ideal, man kan
stræbe efter.
Historisk konstant
Utopier er altid fulgt i hælene på menneskelige
samfund og har medvirket til at forme historien på
godt og ondt. Enten som billeder på det gode liv og
de værdier, vi bør stræbe efter, eller som
kritikværktøjer, der udfordrer den eksisterende
orden.
Tænk på Platons idealby Kallipolis, der var styret af
en klasse af filosoffer, på sovjetkommunismens
fremkomst i det 20. århundrede – eller det danske
velfærdssamfund.
Ifølge Mathias Thaler findes utopiernes
forandringskraft især i deres evne til at skabe »
fremmedgørelse« over for det eksisterende.
Utopier, siger han, tvinger os til at se virkeligheden
fra nye vinkler og kan på den måde vise os, »at ting,vi tager for givet, faktisk ikke er uundgåelige og
normale«.
I konteksten af klimakrisen kunne det for eksempel
være forestillingen om økonomisk vækst som en
naturgiven nødvendighed, som flere sociale
bevægelser under overskriften postvækst eller
modvækst søger at udfordre ved i stedet at pege på
alternative velstandsparametre.
Eller Extinction Rebellion-mottoet Hope dies,
action begins, der går til angreb på nogle af de
håbsbaserede visioner, som ifølge
aktivistbevægelsen bidrager til at forstærke
klimakrisen.
Den ene er forestillingen om, at verden kan
fortsætte med at brænde fossile brændsler af, som
den plejer, uden at det vil have en nævneværdig
effekt – business as usual. Den anden er
forestillingen om, at ny teknologi kommer til at løse
klimakrisen for os – teknologiske fiks.
»På den måde forsøger flere af klimabevægelserne
at erstatte visse former for håb med noget andet.
Den slags kampe inden for det utopiske rum er jeg
meget optaget af,« siger Mathias Thaler og
fortsætter:
»Det er på sin vis også den centrale politiske
funktion ved utopier – at vise den bredere verden,at der faktisk findes alternativer derude, selv om vi
har svært ved at forestille os det.«
Dystopierne har fortsat en rolle at spille
I bogen The Uninhabitable Earth fra 2019 tegnede
den amerikanske klimajournalist David Wallace-
Wells et billede af fremtidens USA ramt af
hedebølger, fødevaremangel og udbredt social uro
som følge af klimaforandringer. Altså på alle måder
det modsatte af en utopi.
Bogen mødte efterfølgende kritik for at være
fordystopisk i sin skildring og affødte en større
debat om, hvordan klimakrisen burde formidles,
men Wallace-Wells forsvarede sig dengang med, at
vi burde forestille os det værst tænkelige scenarie,
lige så ofte som vi forestiller os det bedst tænkelige
– en verden med et uændret klima.
Det argument er Mathias Thaler, trods sin
insisteren på behovet for utopier, ikke afvisende
over for.
Hvor utopier kan anvise en positiv vej ud af kriser,
spiller dystopier omvendt en vigtig rolle ved dels at
validere nogle af de negative følelser, man kan blive
ramt af, som frygt, vrede og skam, og dels at vise, »
hvilke fremtidsvisioner der er fejlagtigt håbefulde –
og hvor vi ikke bør investere vores håb«.
»Bekymringen er så bare, at for meget dystopi også
kan være handlingslammende. Derfor, tror jeg, er vinødt til at se frygt og håb som tæt sammenkoblede
og ikke som binære modsætninger,« siger Mathias
Thaler.
»På den ene side ville det være hensynsløst ikke at
være bange for fremtiden. Men samtidig er det
bydende nødvendigt, at vi tør tro på – på en kritisk
og konkret måde – at vi rent faktisk kan gøre
verden til et bedre sted for alle og ikke kun for et
par af vores arter.«
»Utopien er vores protesthandling«
I Danmark har man over de seneste år set flere
udgivelser, der beskæftiger sig specifikt med
utopier.
For nylig udkom bogen Økofuturismer – Verdener
hinsides kapitalistisk realisme. Et værk, der består
af tekster først trykt i tidsskriftet Turbulens, og
ifølge forfatterne er en modreaktion på det, de
beskriver som »et forestillingsfængsel, hvor finans,
teknologi, vækst og våben fremstår som de eneste
logiske værktøjer til at adressere de kriser, som
selvsamme værktøjer har skabt«.
Året forinden blev Ernest Callenbachs science
fiction-klassiker Økotopia fra 1975 oversat og
genudgivet på dansk for første gang siden 1979.
Heri besøger en fiktiv amerikansk journalist en
isoleret udbrydernation på USA’s vestkyst af
samme navn, der 25 år ude i fremtiden haropbygget et økologisk bæredygtigt samfund baseret
på lavt forbrug og social lighed.
Mest omtalt herhjemme er dog nok bogen
Retfærdig Naturbevarelse, der udkom i 2023 og er
skrevet af ti aktivister fra Den Grønne
Ungdomsbevægelse.
De beskriver i bogens indledning, at »det kan være
svært at tillade sig selv at tænke stort«, og at det
kan »føles irrationelt at bruge vores knappe tid på
at formulere vores drømme« – men også at »
storslåede forestillinger om forandring er et
nødvendigt første skridt«.
»Utopien er vores protesthandling,« lyder det
opsummerende.
I Retfærdig Naturbevarelse præsenteres læseren
således for ti visioner, der skitserer »en ny
økologisk bevidsthed og et samfund i harmoni med
de planetære grænser«.
»Forestil dig, at det danske landskab igen formes af
et sirligt netværk af ådale, hvor vandløbene slår
nøjsomme buer og skaber ly til vandets dyr og
planter,« lyder det for eksempel i visionen, »en jord
med plads til alle arter«.
Og sådan fortsætter bogen med at skildre
forskellige fremtidsscenarier rundtomkring i
Danmark, ligesom andre af bevægelsens bøgerefterfølgende har gjort det med udgangspunkt i
eksempelvis landbruget og byggeriet.
Resultat af udbrændthed
En af de ti forfattere bag Retfærdig Naturbevarelse
er Jeppe Svan, der har været aktiv i Den Grønne
Ungdomsbevægelse siden 2018 og til daglig driver
forlaget Økotopia, hvor bogen også blev publiceret.
Han beskriver til Information tilblivelsen af
visionerne som et resultat af en gennemgående
følelse af udbrændthed internt i bevægelsen.
Efter flere år præget af realpolitik, hvor man havde
fulgt de klimapolitiske forhandlinger tæt og
kæmpet »for et par kommaer hist og her«, havde
mange i kølvandet på folketingsvalget i 2022 mistet
følelsen af, at man kunne påvirke noget som helst.
Det til et punkt, hvor det var svært at forestille sig,
at den danske klimapolitik overhovedet kunne blive
markant anderledes.
Derfor, siger han, var der et behov for at træde et
skridt tilbage.
»Også fordi det er gået så hurtigt – som det jo har
skullet. Men der har været meget lidt tid til at
definere, hvad det er, vi egentlig mener, når vi råber
’Grøn, retfærdig fremtid’,« siger Jeppe Svan.
»Så vi havde også lyst til at lave den øvelse, hvor vi
ikke bare kom med en advarsel, men også
præsenterede nogle drømme for, hvordanomstillingen kunne se ud. For hvis ikke engang vi er
i stand til det – med alt det, vi har sat os ind i og
kæmpet for – hvem er det så lige, vi forventer skal
gøre det?« fortsætter han.
Radikale forestillinger og sober realisme
I Retfærdig Naturbevarelse veksles der løbende
mellem det utopiske og det konkrete. I kølvandet på
gennemgangen af de ti utopier fremstilles der en
række politiske krav, der skal anvise vejen derhen –
for eksempel et mål om, at 30 procent af Danmarks
land- og havareal inden 2030 skal være beskyttet
natur. Det er ifølge Jeppe Svan ikke tilfældigt.
Ud over at man ønskede at bruge bogen som afsæt
for en bredere biodiversitetskampagne med
debatindlæg og demonstrationer, fortæller han, at
det var vigtigt, at Retfærdig Naturbevarelse også
indeholdt et »buy-in«. Konkrete politikforslag, man
kunne hænge politikere op på – også dem, der roste
bogens langsigtede vision eller ønskede at tage
billeder med den.
Netop balancen mellem »radikale forestillinger og
sober realisme« er ifølge førnævnte Mathias Thaler
afgørende for enhver utopisk vision.
På den ene side kan der i sig selv være en gevinst
ved at forsøge at pege på radikale alternativer, til
måden samfundet er indrettet på. Men skal en utopi
være brugbar, er analysen samtidig nødt til atidentificere, hvad der grundlæggende er galt med
samfundet i dag – og have for øje, hvor visionens
egne begrænsninger og fejlbarligheder vil være.
»Så det kan lyde banalt, men er ikke desto mindre
afgørende for, om din utopi reelt kommer til at
adressere det, du er interesseret i at rette op på,
« siger han.
Konkrete politiske forslag kan ifølge Thaler derfor
siges at spille en dobbeltrolle – dels ved at udgøre
en midlertidig oversættelse af den langsigtede
vision, dels ved at være et redskab til at bremse
klimaskadelig adfærd eller politik her og nu.
»På den måde kan jeg sagtens forstå behovet for at
være skarp i sine politiske krav og samtidig holde
den utopiske vision åben. Men afvejningen vil altid
komme an på den konkrete kontekst, for der kan
også være en risiko for at blive viklet ind i
partipolitikkens kortsigtede perspektiv,« siger han.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Kilder til denne uges artikel:
Interview: Mathias Thaler, professor i politisk teori ved
Edinburgh University og forfatter. Jeppe Svan, aktivist i
den grønne ungdomsbevægelse og stifter af forlaget
Økotopia.
Bøger: ’No Other Planet – Utopian Visions for a
Climate-Changed World’ af Mathias Thaler. 2022,Cambridge University Press. ’Retfærdig Naturbevarelse
af Den Grønne Ungdomsbevægelse’. 2023, Økotopia.
’Økofuturismer – verdener hinsides kapitalisme’ af
Turbulens. 2025, Økotopia. ’Økotopia’ af Ernest
Callenbach. 2024, A Mock Book.
Forskning: ’Earth altruism’ (2021) – tilgængelig hos
Science Direct.
Web: ’Rebecca Solnit Considers Disaster Utopias’ –
tilgængelig hos Alta. ’5 bøger, der giver dig håbet
tilbage’ – tilgængelig hos Politiken. ’Klimafiktionen
advarer om enorme risici, som verden ikke har råd til at
ignorere’ – tilgængelig hos Information. ’The Utopia of a
Sustainable Planet’ – tilgængelig hos Elephant in the
Lab. ’Utopierne vil blomstre, så længe mennesker tør
drømme’ – tilgængelig hos Information. ’The Imaginary
Crisis (and how we might quicken social and public
imagination’ – tilgængelig hos Demos
Helsinki. ’Klimakrisen er også en forestillingskrise, men
litteraturen kan hjælpe os’ – tilgængelig hos Information.
’Did that New York magazine climate story freak you
out? Good.’ – tilgængelig hos Vox.
